Rundture
Selv om vi har stor erfaring i at vide hvad vores gæster vil se og hvor lang tid det tager, lægger vi også vægt på at I får præcis de ture, I ønsker. Alle ture bliver derfor sammensat individuelt ud fra hvad I har lyst til at se.Den mest brugte model er at bruge en dag på den nordlige del af øen og en dag på den sydlige. Det giver mulighed for at få set en lang række af vores store seværdigheder. Der er forskellige muligheder efter hvor I bor, så hvis I vil have konkrete forslag eller eksempler på disse ture bedes I se på vores individuelle hjemmesider eller kontakte os.
En billig løsning er det, vi kalder "slip-ture", som betyder at I ikke har bussen hele dagen, men bliver kørt ud om morgenen og hentet om eftermiddagen. Eksempelvis kan man sagtens bruge en hel dag på Hammeren, hvis man skal se Hammershus, hammerknuden, Opalsøen m.m.
Se kortet for at få et overblik over de vigtigste attraktioner.